Italien – Kørselsforbud på A22 de kommende helligdage

Selvstyret i Bolzano har indført kørselsforbud for køretøjer over 7,5 ton tilladt totalvægt de kommende helligdage i Østrig og Tyskland.

På de kommende helligdage i Østrig og Tyskland er der kørselsforbud for køretøjer over 7,5 ton på strækningen A22 mellem Vipiteno og til grænsen mod Østrig i tidsrummet:

  • Torsdag den 26. maj fra 00.00 til 22.00
  • Mandag den 6. juni fra 00.00 til 22.00
  • Torsdag den 16. juni fra 00.00 til 22.00

Køretøjer, der allerede befinder sig i området i disse dage, skal parkere på Sadobre-parkeringspladsen i Vipiteno eller på andre områder, som Autobrennero S.p.A. stiller til rådighed.
Undtagelser gælder for følgende køretøjer: køretøjer, der transporterer letfordærvelige fødevarer eller levende dyr, samt kombinerede vej- og jernbanetransporter, der har en jernbanereservation.